Esbjerg-profil: Det vigtigste var, at vi prøvede at få bygget noget energi op
Bronzemedaljerne kom i hus efter en tremålssejr over Metz Handball.
Team Esbjerg rejste sig stærkt efter semifinalenederlaget og sikrede sig bronzemedaljen ved EHF Final4 med en 30-27-sejr over Metz.
Kampen blev et bevis på holdets mentale styrke, som også Mette Tranborg fremhævede efter sejren:
– Det vigtigste var, at vi prøvede at få bygget noget energi op allerede i går efter nederlaget, og det, syntes jeg, at alle prøvede at bidrage til, og det gjorde, at vi kom relativt godt ind i kampen. Det gjorde Metz også, men vi formåede at holde fast i den energi, og når vi kan det, så er vi gode, sagde bagspilleren til klubbens hjemmeside.
Med sejren sikrede Team Esbjerg sig bronzemedaljer for andet år i træk i EHF Champions League