- Derfor vi elsker håndbold, siger ekspert
VM-kvartfinalen mellem værtsnationen Kroatien og Ungarn blev afgjort på håndboldspillets mest dramatiske måde, der kom værterne til fordel.
Der var spillet 59 minutter og 59 sekunder, før der faldt en afgørelse i den første af i alt fire VM-kvartfinaler.
Arena Zagreb eksploderede i vild jubel, da scoringen til slutresultatet 31-30 blev godkendt og vejen til semifinalen dermed var banet.
Tilbage stod et grædefærdigt og knockoutet ungarsk mandskab, der med fem minutter igen var foran 26-30:
- Et kollaps af dimensioner og et comeback af dimensioner. Det her er håndbold, når det er værst, og når det er bedst. Hold da op, for et drama, siger ekspert Lars Rasmussen til Europamester.dk.
- Vi spiller nikke med synd i elitesport, men det er tæt på at være synd for de her ungarere, der for fjerde gang i historien må se sig slået i en kvartfinale og dermed igen må se stort efter at spille med om medaljer.
- Det er følelser, det er håndbold, det er fedt! Det er håndbold på allerhøjeste niveau, som vi elsker allermest, og det er om at nyde de her kampe, for det er netop derfor, vi elsker håndbold: Det er så forudsigeligt, og det viser også bare, hvad hjemmebanen også kan, når stemningen er med dig. Det kan jo rykke og løfte et hold fra den totale fiasko til den ultimative succes, slutter Lars Rasmussen.
Kroatien møder vinderen af Frankrig og Egypten i torsdagens ene semifinale. Den anden semifinale spilles fredag aften.