LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Elver eller Reistad? Her er læsernes dom over Kvindeligaens MVP

Europamesters læsere har talt. Vi spurgte på vores Facebook-side, hvem årets MVP i Kvindeligaen bør være. Med mange engagerede stemmer og kommentarer er der nu et klart billede af, hvem læserne synes fortjener den prestigefyldte titel.

Fansene har talt. Efter en intens afstemning på vores Facebook-side er det blevet slået fast, at Odense Håndbolds Helena Elver løber med titlen som årets MVP i Bambuni Kvindeligaen.

Den dygtige playmaker fra Odense modtog hele 50,2 procent af stemmerne fra brugerne, hvilket betyder, at hun slog Team Esbjergs verdensstjerne, norske Henny Reistad, der opnåede 30,4 procent af stemmerne. På tredjepladsen kom HH Elites profil, Mai Kragballe, med 14,7 procent, mens København Håndbolds rekordbrydende stregspiller, Tabea Schmid, fik 4,6 procent af stemmerne.

Debatten gik livligt på vores Facebook-side. En bruger skriver om Elver:

"Det må være Helena Elver. Hun har vist verdensklasse hele sæsonen."

En anden understreger:

"Elver har en kæmpe andel i, at Odense blev danske mestre. Hun mestrede at spille sine holdkammerater op og var selv farlig samtidig. Hun gjorde det til en holdindsats!"

Trods Elvers store popularitet var der også rosende ord til Reistad, som ifølge en fan er helt uundværlig:

"Hvis ikke det bliver Henny, som er kåret til verdens bedste, så hører alting op."

En anden stemte på Mai Kragballe med ordene:

"Vanvittig rolle for et HH-mandskab, der imponerede efter julepausen."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder