LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Nye tider i Bjerringbro

Bjerringbro FH står over for en frisk start med nyt trænerteam, nye ledere og en række nye spillere, som skal hjælpe holdet frem mod sæsonstart i slutningen af august.

En af de nye profiler i truppen er 21-årige Anna Bang, der er kommet til fra EH Aalborg. Den venstrehåndede højre back mærker tydeligt, at holdet er i gang med at bygge noget nyt op.

"Det er altid spændende at begynde et nyt sted, og jeg kan godt mærke, at der er noget, der skal bygges op igen i og med, at vi har en ny træner og ret mange nye spillere," siger Anna Bang til Viborg Folkeblad og understreger, at det giver et ekstra pres at nå formen, når så meget er nyt.

Men netop det nye giver også masser af positiv energi.

"Når jeg kommer til træning, så er der bare 16 spillere, der står klar og bare gerne vil få det her til at lykkes allerede fra sæsonstart, så der er god energi blandt spillerne, og vi kan mærke, at trænerne også bare vil os det bedste," fortæller hun.

Personligt er Anna Bang glad for sit skifte til Bjerringbro FH, hvor hun ser gode muligheder for at udvikle sig individuelt.

"Jeg er stadig i mine unge håndboldår, så det er ekstremt vigtigt for mig, og derfor ser jeg det her skridt som godt i forhold til, hvor jeg er som menneske og spiller lige nu."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder