LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Ekspert om konflikt i VHK: "En lortesituation"

Der er opstået interne stridigheder i den midtjyske klub Viborg HK, hvor profilen Christina Pedersen er blevet suspenderet, grundet samarbejdsproblemer med hendes holdkammerater. Håndboldekspert kalder det for en "lortesituation".

Det er jo rent ud sagt en lortesituation.” 

Så kontant lyder det fra TV2's håndboldekspert Sofie Bæk. 

En stor del af Viborg HK's trup vil ikke deltage i træningen hvis deres topscorer, Christina Pedersen, også deltager i træningen. Sofie Bæk kritisere ledelsen for ikke at tage ansvar i disse stridigheder. 

“Ansvaret for harmonien i truppen skal jo ligge hos klubben. Det er jo ledelsens ansvar at have en arbejdsplads, hvor man har lyst til at møde op. Der må have været nogle signaler tidligere, som har kunnet give ledelsen et praj om, at noget ikke er, som det skal være. At de ikke har kunnet fornemme, at noget har været så uharmonisk, synes jeg, er kritisabelt” lyder det fra Sofie Bæk til TV2 Sport.

Hun synes også at klubben skulle havde taget hånd om det for 2,5 måneder siden, da sidste sæson blev afsluttet og ikke nu, hvor den nye sæson er ved at starte op. Sofie Bæk kalder det også for “En stor sportslig svækkelse for klubben”, at de nu står uden deres topscorer med kort tid inden sæsonopstart. Viborg HK forlængede endda kontrakten med Christina Pedersen for et par måneder siden, indtil 2027.

Det overrasker også meget TV2's håndboldekspert, Bent Nyegaard, der kalder det for “meget usædvanligt". Det undrer ham at ledelsen ikke har kunnet løse konflikten igennem samtaler med spillerne.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder