Erfaren bagspiller forlænger aftalen med Lemvig-Thyborøn Håndbold
I ultimo oktober måned 2024 kunne Lemvig-Thyborøn Håndbold offentliggøre, at de havde sikret sig forstærkning til holdkortet.
I en pressemeddelelse kunne holdet præsentere en erfarne Mathias Bitsch, som tiltrådte på en kort kontrakt for resten af 2024.
Nu er de to parter blevet enige om en forlængelse af aftalen, så den nu løber frem til sommeren 2025.
29-årige Mathias Bitsch har i sine første 6 kampe for klubben fået netmaskerne til at blafre 20 gange.
Næste opgave for Mathias Bitsch og co. er på torsdag, hvor Lemvig-Thyborøn Håndbold byder HC Midtjylland op til dans i landets næstbedste række.