LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Stolt Jakob Vestergaard: Imponerende teampræstation

Det tyske storhold HB Ludwigsburg sikrede sig lørdag eftermiddag en billet til play-off i Europas stærkeste klubturnering.

På udebane tørnede Jakob Vestergaards tropper sammen med det franske tophold Brest Bretagne Handball, da de to mandskaber krydsede klinger i EHF Champions League Women.

I Brest Arena kunne de 4.228 fremmødte tilskuere se, at deres lokale helte ikke lykkedes med at besejre et stærkt tysk mandskab.

Efter 60 minutters spil kunne Jakob Vestergaard og co. nemlig rejse hjem med to point i bagagen efter en sejr på 28-26 (15-13).

Se kampen i tal HER

Europamester.dk fik en snak med glad og stolt Jakob Vestergaard efter kampen. 

“Imponerende teampræstation og så blev det lige krydret med en fantastisk kamp af Guru Nestaker, der bankede 8 mål ind. Vi startede kampen godt og kom stort foran, men begyndte at lave flere fejl i slutningen af 1. halvleg og også brænde en del åbne chancer. Men gik til pause med to mål i front. Vi fik en træls start på 2. halvleg og kom bagud med 18-15. Heldigvis hjalp en Timeout gevaldigt og vi fik indstillet forsvaret og vandt fuldt fortjent kampen med 26 – 28.

Jeg er super godt tilfreds med en sejr på en svær udebane i Brest

Dermed kan vi også allerede nu sætte flueben ud for et af sæsonens store mål - at komme videre for en dynamitgruppe til play-off. Dette er med stor tilfredsstillelse, og vi kommer derfor selvfølgelig til at følge lidt med i, hvad der sker i den anden pulje.

Onsdag venter endnu et topopgør i den tyske liga, hvor Thüringen kommer på besøg og hvor vi gerne skal kunne forsvare førstepladsen”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder