Esbjerg-fløj efter overbevisende indsats: Vi var gode fra start til slut
Vestjyderne hentede to sikre point til stillingen i gruppe A.
Team Esbjerg fortsatte de gode takter i Champions League, da de søndag besejrede montenegrinske Buducnost med overbevisende 36-24 i Blue Water Dokken.
Allerede fra kampens begyndelse satte vestjyderne sig tungt på opgøret og gik til pause foran 18-11 efter en stærk defensiv og flere redninger af Katharina Filter.
Esbjerg-fløjen Elin Hansson, der i øjeblikket er alene på venstrefløjen på grund af Solbergs graviditet, glædede sig også over præstationen søndag eftermiddag,
“Vi var gode fra start til slut, og det gjorde kampen sjov at spille. Vi holdt vores forsvar kompakt, og det gav os gode muligheder for kontraangreb i begyndelsen,” sagde hun til EHFs hjemmeside efter sejren.