LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Jesper Jensen gik glip af spiller fra den danske liga

FTC-træneren afslører, at udtalelser om hans jobusikkerhed fik en spiller fra den danske liga til at trække sig fra et skifte til den ungarske storklub.

Efter et historisk stort nederlag til Györ tidligere på sæsonen blev Jesper Jensen sat under pres i medierne. Blandt andet kommenterede TV 2 Sports håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen, at den danske træner kunne være i fare for at miste jobbet i Ferencváros - læs mere lige her.

Men disse udtalelser har efterfølgende fået uventede følger for Jesper Jensen, som cheftræner i FTC,

“Peter ved jo endnu mindre, end jeg gør jo, så på den måde var det selvfølgelig irriterende. Jeg tror faktisk også, vi endte med at miste en spiller på det, fordi Peter stod som ekspert og skrev hjemme i Danmark, og så var der en spiller i den danske liga, som måske har læst Peters kommentar,” fortæller Jesper Jensen til TV 2 Sport.

Jensen understreger, at han ikke er irriteret på Bruun, men erkender, at udtalelsen kostede ham en potentiel forstærkning fra den danske liga. “Det er jo en del af gamet,” udtaler han afslutningsvis. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder