Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Esbjerg-træner blåstempler præstationen

Håndboldkvinderne fra Team Esbjerg savede onsdag aften DM-sølvvinderne fra Nykøbing Falster Håndboldklub midt over.

På hjemmebane i Blue Water Dokken var de to hold helt lige, og værterne kunne gå i omklædningsrummet med en pauseføring på 14-13.

I de sidste 30 minutter skruede esbjergenserne dog tempoet helt op og efter 60 minutters spil kunne de sætte to vigtige point på kontoen.

Team Esbjerg vandt opgøret med de overbevisende cifre 35-25.

Se kampen i tal HER

Tomas Axnér var især glad for holdets 2. halvleg. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

Den var meget opløftende. Vi fik løst mange ting i forsvaret, og det er mod en modstander, som spiller i Champions League, og som er blandt de fire bedste i Danmark, så selvom det hakkede lidt i første halvleg, så vandt vi kampen uden store udfordringer”.

Næste ligaopgave for Team Esbjerg er først den 3. november, hvor de på udebane støder sammen med Horsens Håndbold Elite, men inden da står den på Champions League-bold, når de søndag eftermiddag møder Jakob Vestergaards tyske HB Ludwigsburg på udebane.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER