Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Nedturen er total: Vipers Kristiansand taber storkamp og er ude af NM

Krisen fortsætter for de tidligere Champions League-vindere, der nu også er blevet slået ud af den norske pokalturnering.

Vipers Kristiansand befinder sig i øjeblikket i en meget kritisk situation, da klubben har brug for 25 millioner norske kroner inden fredag for at overleve. 

Denne usikre fremtid er nu kulmineret i en total nedtur for det tidligere succesfulde hold, der onsdag aften blev slået ud af NM af Storhamar med to mål i kvartfinalen (27-25).

Nederlaget er det andet til Storhamar denne sæson, efter at Vipers tidligere havde en imponerende stime på 125 kampe uden nederlag i Norge.

Vipers-spiller Silje Waade erkender da også, at situationen har haft en stor indflydelse på holdet, 

“Det er vind eller forsvind, så det er virkelig frustrerende. Det er svært at sætte ord på den situation, vi står i. Vi tænker på det hele tiden, og det er for meget at forlange, at vi skal spille upåvirkede. Vi tager med os, at vi står sammen indtil kampen er slut”, fortæller hun efter kampen til norsk TV2 Sport.

Vipers Kristiansand har tidligere vundet NM syv gange i træk, men har nu en usikker fremtid foran sig.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER