Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nicoline Holden

Familieopbakning betyder meget for dansk Stjerne

Mathias Gidsel har spillet en fantastisk slutrunde men når OL skal afgøres får han lidt ekstra opbakning og det betyder meget for ham.

Mathias Gidsel har startet OL-turneringen på vidunderlig vis, og nu er han sammen med håndboldlandsholdet på vej mod den franske by Lille for at spille kvartfinale. Her venter Sverige.

Gidsel er en meget social person, når han er afsted med landsholdet, og derfor er han ikke bange for at tage imod en bordtennisudfordring eller et slag kort.

Mathias Gidsel synes, at det hjælper på det savn, der kan være til familien derhjemme, når de hygger sig med at spille kort og være sociale sammen på holdet. Når det er sagt, fortæller han også til Ekstra Bladet, at han engang imellem tager en lille time på værelset for at få slappet af.

"Det er så fedt at være afsted. Vi giver afkald på rigtig mange ting derhjemme – specielt dem med familier. Derfor er det også enormt vigtigt, at vi har det så godt sammen og får lavet noget, så vi får tiden til at gå. Så ligger man ikke bare på værelset og tænker på alt det, man går glip af derhjemme," fortæller Mathias Gidsel til Ekstra Bladet.

På onsdag, når OL bliver alvor, får Mathias ekstra opbakning på lægterne, for hans kæreste vil nemlig være til stede. Hans familie har også været i Paris, men nu kommer kæresten også, og det giver Mathias lidt ekstra energi.

På onsdag møder det danske landshold Sverige i en afgørende kvartfinale, som spilles kl. 17.30.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER