VM-farvel: Kroatisk profil skal under kniven
En hård melding for de kroatiske VM-drømme. David Mandic kommer på grund af en skade ikke til at spille flere kampe ved slutrunden.
Mandic blev skadet i kampen imod Slovenien, og fløjen fra Melsungen skal nu gennemgå en operation. Selvom Mandic blev skadet under kampen, så spillede han opgøret færdig med en skadet hånd.
Landstræner Dagur Sigurdsson har dermed en udfordring på venstre fløj, hvor han nu kun råder over Marin Jelinic.
Kroatien spiller kvartfinale tirsdag kl. 18.00 imod Ungarn.