LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Ny Flensburg-træner melder klar til de første kampe

På grund af VM har der ikke været kampe for SG Flensburg-Handewitt i over en måned, men nu venter genstarten på Bundesligaen og få dage efter venter endnu en kamp i EHF European League.

Søndag - blot en uge efter VM-finalen - mødes SG Flensburg-Handewitt og HC Erlangen i Bundesligaen og tirsdag møder danskerklubben så Gummersbach i EHF European League. Begge kampe er med klubbens nye træner på bænken; Aleš Pajović.

Pajović har allerede gennemført tre træningspas med SG-spillerne efter VM:

"Alle er sunde, der er ingen skader. Danskerne var lidt trætte, mens andre kom tidligere tilbage fra VM – men nu er alle fokuserede igen," konstaterer den nye slovenske træner på SG Flensburg-Handewitts hjemmeside.

Pajović fortæller også, at det er få ting i det nuværende spilsystem, han ønsker at ændre, men at hans fokus i højere grad vil ligge på forsvarsspillet.

SG Flensburg-Handewitt genstarter Bundesligaen mod HC Erlangen søndag kl. 16:30.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder