Henny Reistad overgår Katrine Lunde og Bojana Popovic på denne liste
Det er efterhånden hverdagskost for verdens bedste spiller Henny Reistad, at hun præsterer på et nærmest uhørt højt niveau. Hun har nu alligevel formået at overgå sig selv, da hun efter kampen mod Ringkøbing formåede at rykke ind på Top 10 All Time MEP listen.
MEP (Most Effective Player) er et samlet antal point, hver spiller tildeles ud fra, hvor effektive de har været i deres respektive kampe. Disse MEP tal har været indsamlet siden 07/08, altså hele 18 sæsoner fra den danske håndboldliga.
Men for at komme ind på Top 10 MEP listen, skal man altså have leveret en kamp, på et så højt niveau, at man skal overgå spillere som Katrine Lunde og Bojana Popovic. Henny Reistad præsterede en så imponerende kamp mod Ringkøbing, at hendes samlede MEP for kampen endte ud på hele 11.49 MEP.
Derfor rykker Henny Reistad ind på en direkte 2. plads på Top 10 All Time listen. Den norske verdensstjerne er kun overgået af den tidligere russiske landsholdsmålmand Inna Suslina, som topper listen med en MEP på hele 14.49.
Top 10 All Time MEP listen ser således ud:
- Inna Suslina 14.49
- Henny Reistad 11.49
- Louise Bager Due 10.67
- Katrine Lunde 10.55
- Bojana Popovic 10.45
- Mette Gravholt 10.35
- Kristina Kristiansen 10.02
- Carina Friis 10.0
- Kristina Jørgensen 9.87
- Simone Petersen og Line Berggren Larsen 9.74