LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Voel-træner: Vi var heldige med, at kampen ikke varede et sekund længere

Håndboldkvinderne fra Silkeborg-Voel KFUM måtte fredag aften nøjes med at sætte et enkelt point på ligakontoen.

På hjemmebane tørnede Peter Schilling Laursens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Bjerringbro FH, da de to mandskaber krydsede klinger i 17. spillerunde i Kvindeligaen.

I JYSK Arena i Silkeborg viste måltavlen 23-23 efter 60 minutters spil.

Se kampen i tal HER

”Der var mange straffekast og udvisninger, og det betød, at det blev en “hakkende” og arytmisk kamp, hvor vi brændte for meget og lavede for mange enkeltmandsfejl. Spillet var forkrampet, og Bjerringbro tog tempoet ud af kampen, så vi aldrig fik den fart i spillet, som vi gerne ville. Det er dog ingen undskyldning. Vi var heldige med, at kampen ikke varede et sekund længere, for så havde den sidste scoring været gældende”, sagde Peter Schilling Laursen til klubbens hjemmeside efter kampen.

Næste opgave for silkeborgenserne er den 15. februar, hvor de på udebane støder sammen med Viborg HK.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder