Fløj siger farvel til NFH
Rosa Schmidt stopper hos Nykøbing Falster efter denne sæson.
Det blev kun til en enkelt sæson i NFH for 24-årige Schmidt, som kom til klubben i sommer fra Ajax.
- Det har været en stor oplevelse at spille i NFH, og jeg kommer til at savne det store engagement fra fans og tilskuere, der gang på gang har gjort kampene til noget helt fantastisk. Det er unikt. Heldigvis er der mange spændende kampe tilbage i år, som jeg glæder mig til at spille sammen med resten af holdet, siger hun til klubbens hjemmeside.
Højre fløjen har i Kvindeligaen spillet 14 kampe og scoret 28 mål denne sæson.