Flere danskere kan runde milepæl mod Tunesien
Der er flere spillere, der kan runde skarpe hjørner på landsholdet i aften.
Danmark fik en rigtig god start på VM-slutrunden, da de i den første kamp i gruppen vandt med hele 25 mål over Algeriet.
I aften løber de danske herrer igen på banen i Boxen i Herning, hvor modstanderen er Tunesien, og det bliver endnu et opgør, hvor Danmark er store favoritter.
For tre af de danske spillere bliver det lige lidt sjovere, hvis de kommer på banen. De har nemlig udsigt til at runde et skarpt hjørne i aftenens kamp. Det skriver TV2.
Det drejer sig om Simon Pytlick, der kan spille sin landskamp nummer 50, mens Lasse Andersson kan spille sin landskamp nummer 75, og Simon Hald kan spille sin landskamp nummer 100.