Tidligere Odense-stjerne har fundet ny klub
Bagspilleren Lois Abbingh var ikke længe arbejdsløs efter konkursen hos Vipers Kristiansand.
Den 32-årige hollænder har nu skrevet kontrakt med Borussia Dortmund. Tidligere har hun udover Odense Håndbold også spillet i blandt andet VfL Oldenburg, så tysk håndbold er ikke helt ukendt for hende.
- Vi glæder os over, at det er lykkedes for os med en top-transfer. Lois kommer med en enorma erfaring, og så har hun arbejdet sammen med vores træner Henk Groener mange år på landsholdet, siger sportsdirektør Andreas Kuno fra Borussia Dortmund til klubbens hjemmeside.
Dortmund er på andenpladsen i Bundesligaen med fem point op til førerholdet HB Ludwigsburg.