LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Füchse-boss strandet i Spanien: “Jeg koger af vrede”

Füchse Berlins direktør Bob Hanning fik mere end sol og forretningsmøder ud af sit ophold i Marbella. Den 57-årige håndboldleder, der også står i spidsen for Italiens herrelandshold, sidder fast i Sydspanien efter et kaotisk flyforløb med Ryanair.

Hanning havde været i Marbella sammen med klubbens præsident Frank Steffel og sponsor Ralph Schuster for at diskutere fremtidsplaner, men hjemrejsen blev alt andet end planmæssig. Allerede ved check-in begyndte problemerne, da flyselskabet nægtede at godkende hans billet, der var udstedt i navnet “Bob” i stedet for det officielle “Robert”.

“Vores præsident havde bestilt billetten i mit kaldenavn, og det kostede mig 160 euro at få den ændret. En fuldstændig vanvittig afgift,” siger Hanning til Sport Bild.

Men mareridtet stoppede ikke der. Da han senere dukkede op ved gaten, fik han besked på, at flyet var overbooket – trods en gyldig reservation.
“Jeg er rasende på Ryanair. Hvordan kan man nægte adgang til et fly, når man allerede har et sæde? Ærligt talt, jeg koger af vrede,” siger han.

Efter flere forgæves forsøg på at finde en løsning lykkedes det til sidst at få plads på en alternativ rute via Stockholm med SAS. Han forventer nu først at lande i Berlin sent lørdag aften – alt for sent i forhold til de oprindelige planer.

“Jeg skal hjem – jeg vil ikke misse kampen mod Hamburg, og jeg skal også nå mit eget træningslejr med Italien. Nu handler det bare om at komme frem,” siger en frustreret Hanning.

Füchse-direktøren må dermed se frem til en travl søndag med minimal søvn, men som han selv siger: “Det vigtigste er bare, at jeg når hjem i tide.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder