Skjern reddede point i sidste sekund: “Det er jo helt vildt”
Efter 23 minutter lignede det et klart nederlag. Skjern var bagud 18-10 og havde svært ved at finde rytmen i både forsvar og angreb. Midtvejs i anden halvleg fik vestjyderne dog kontakt ved 24-22, men Mors-Thy slog straks tilbage og førte 31-27 med under otte minutter igen.
Men kampen var langt fra afgjort. Joaqim Nazaré udlignede til 33-33 i sidste minut, og kort efter fik hjemmeholdet chancen for at tage sejren, da de blev tildelt et straffekast efter et rødt kort til Senjamin Buric.
Her trådte Christoffer Bonde frem – og med en klasseredning på Victor Norlyks forsøg sikrede han Skjern et dramatisk point.
Efter kampen forsøgte Bonde at sætte ord på det kaotiske opgør over for TV 2 SPORT:
“Det er jo helt vildt – vi spiller af lort til, så spiller vi godt, så spiller vi lort, og så spiller vi godt,” siger han