Helle Thomsen sætter navn på sin første trup som dansk landstræner
Masser af kendte navne og nogle helt nye ansigter. Det er essensen af den trup, som landstræner Helle Thomsen har valgt til sin første samling i spidsen for Håndboldkvinderne.
Thomsen har både udtaget en række landsholdsboblere samt en stor gruppe af spillere, som vi alle kender fra landsholdet i forvejen.
– Jeg vil gerne se rigtig mange spillere an. Nu har vi muligheden for at lade spillere fra den danske liga være med i nogle dage. På den måde kan vi holde dem tæt på holdet, så vi kender dem, og overgangen fra boblere til landshold bliver lettere den dag, der måtte være brug for dem på landsholdet, siger Helle Thomsen i en pressemeddelse fra DanskHåndbold og tilføjer:
– Den her trup har både et langsigtet og et kortsigtet mål. Vi kigger både mod VM og længere ud i fremtiden. Derfor er så mange med.
Derudover har landstræneren særligt fokus på stregspillerpositionen, hvor tre spillere pt. er ude pga. graviditeter.
– Jeg har kigget på mange stregspillere. Nu glæder vi os til at se dem, vi har valgt. Nanna har været med tidligere og står i midterforsvaret. Det betyder en del. Ida-Marie er mere ny, men har spillet godt i både Rumænien og Sønderjyske. Hun er mere angrebsstreg og kan dække forskellige positioner i forsvaret, siger Helle Thomsen.
Følgende spillere er kun med mandag og tirsdag:
Emilie Ytting, København
Anna Grundtvig, Odense Håndbold
Cecilie Brandt, Ikast Håndbold
Line Mai Hougaard, Ikast Håndbold
Sara Hald, Viborg HK
Karen Klokker, Ikast Håndbold
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Mai Kragballe, Silkeborg-Voel
Cecilie Bjerre, Nykøbing Falster
Stine Eiberg, Nykøbing Falster
Louise Bak, Viborg HK
Følgende spillere er med fra mandag til fredag/lørdag:
Julie Scaglione, Ikast Håndbold
Laura Borg, Viborg HK
Clara Bang, Nykøbing Falster
Helene Kindberg, Team Esbjerg
Amalie Milling, Ikast Håndbold
Ida-Marie Dahl, Sønderjyske
Nanna Hinnerfeldt, Nykøbing Falster
Følgende spillere er med fra tirsdag til lørdag:
- Emma Friis, CSM București
- Elma Halilcevic, Odense Håndbold
- Trine Østergaard, CSM București
- Andrea Aagot, Odense Håndbold
- Anne Mette Hansen, CSM București
- Mie Højlund, Odense Håndbold
- Kristina Jørgensen, Győr
- Michala Møller, Team Esbjerg
- Helena Elver, Győr
- Line Haugsted, Team Esbjerg
- Mette Tranborg, FTC
- Althea Reinhardt, Odense Håndbold
- Anna Kristensen, Team Esbjerg