LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ny HØJ-profil forventer en svær kamp

HØJ spiller onsdag sin første kamp i Bambuni Håndboldligaen, og blandt de nye ansigter på holdet er Michael Damgaard, som ser frem til sin debut mod Mors-Thy onsdag aften.

På HØJs sociale medier giver Damgaard et indblik i forventningerne til kampen og holdets forberedelser.

"Jeg forventer en meget svær kamp. Jeg forventer utrolig god stemning. Billetterne var jo revet væk, og så glæder jeg mig til at få min debutkamp her i Ølstikken," fortæller Damgaard.

Han ser også tilbage på opstarten og de sidste forberedelser op til ligaens første testkamp. "Lidt ups and downs heldigvis, fordi så har vi ting, vi kan forbedre. Jeg håber på, at vi har fået rettet dem til inden den store test her i morgen," siger Damgaard.

Damgaard fremhæver samtidig holdets tilgang og mentalitet fra de tidligere testkampe. "Vi kan tage utilfredsheden over, at vi ikke vinder. Vi går på banen for at vende hver en kamp, og det er lige meget, hvem vi spiller mod. Har vi muligheden til sidst for at vende en håndboldkamp, så skal vi også lukke den," siger han.

Samarbejdet og holdånden bliver ifølge Damgaard afgørende i den kommende kamp. "Jeg håber på, at vi har fået banket et sammenhold op og stået meget hurtigt. Vi har brug for de små marginaler i sådan en kamp her – uden tvivl – og det får vi ved at tilspille os dem, og det gør vi på allerbedste vis ved at stå sammen," fastslår HØJ’s nye profil.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder