Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

- Her er den største forskel på Klavs Bruun og Jesper Jensen, mener dansk profil

Mie Højlund lægger ikke skjul på, at som kvindelandsholdet tager sig ud anno 2021 er det bedste landshold, hun nogensinde har spillet på - ikke mindst takket være landstræner Jesper Jensen.

BARCELONA (Europamester.dk): Forandringen på det danske kvindelandshold er ikke til at overse hverken på eller udenfor det klistrede harpiksgulv.

Mange spillere har italesat den ganske særlige harmoni og fællesskabsfølelse, der gennemsyrer stemningen på det danske hold, der for anden slutrunde i træk spillede sig i top 4 og i søndags nappede bronzemedaljer.

Læs også: Pas på: - Jesper Jensen tager røven på dig, hvis du snorksover, smiler tidligere landsholdskammerat

For Mie Højlund, der både har prøvet at spille under Klavs Bruun og altså Jesper Jensen, ser, at særligt ét element har gjort forskellen:

- Det er Jespers detaljegrad, der gør forskellen. Han er en sindssyg dygtig træner, en af de dygtigste, jeg har arbejdet under. Han har virkelig gjort en kæmpeforskel for det her hold. Hans engagement har smittet af på os alle, og det har ført os til, hvor vi er i dag, siger Mie Højlund til Europamester.dk.

- Jespers koncept har bare fungeret godt for den trup, vi er på landsholdet. Det er lige fra de bittesmå detaljer til, hvordan vi skal dække op, hvordan fløjene skal stå i forsvaret, og hvordan vi sætter hinanden bedst muligt op i forhold til, hvilke spillere man har på banen.

Læs også: Større end 2013: - Ikke tilfældigt vi står her igen, siger Louise Burgaard

- Han er så engageret og på samme tid så rolig på bænken. Når vi står i kampsituationerne, så smitter hans ro enormt meget af på os. Det samme gør sig egentlig gældende i træningslokalet, hvor han er mindst lige så dygtig. Han er dygtig til at udvikle os som individuelle spillere men også som kollektiv. En enorm skarp taktiker, uddyber hun.

Mie Højlund har på relativt kort tid allerede mærket den positive forandring og udvikling i sit spil, og det skal tilskrives Jesper Jensen, der evner at udvikle og coache på et meget højt plan.

- Han har været en stor del af min udvikling. Han har gjort mig opmærksom på en masse fokusområder, jeg skulle udvikle mig på, som jeg måske ikke har været opmærksom på tidligere.

- Jeg vil sige, at Jesper har været en stor faktor i min udvikling, selvom det er sket på kort tid.

Læs også: Mere metal i fremtiden: - I har ikke set det bedste fra os endnu, siger Heindahl

Det er ikke kun inde på banen, at Mie Højlund og de andre landsholdsprofiler mærker en anderledes tilgang og et forandret koncept.

- Udenfor banen er der også en sindssygt god ro omkring Jesper men også i forhold til Christina Roslyng, der har sat fokus på en hel masse ting: Som for eksempel at vi skal være opmærksomme på at tale med hinanden om taktiske ting men også de følelser, man nu går igennem.

- Det er alle de her små ting, der som trurp gør, at man står skarpere og bedre sammen, slutter Mie Højlund.

I sin tid som landstræner nåede Klavs Bruun Jørgensen fra 2015-2020 at få de danske håndboldkvinder i én semifinale.

Jesper Jensen har på halvandet år fået Danmark til to semfinaler.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER