HIH-profil håber på guldtømmermænd hos Odense til pokalsemifinalen på lørdag
Der skal toppræstationer til over hele linjen hos Herning-Ikast-mandskabet og måske et par guldtømmermænd i hovederne på Odense-spillerne, hvis midtjyderne skal spilles sig videre til pokalfinalen, smiler fløjprofil Line Mai Hougaard.
Den har uden den mindste tvivl fået alt, hvad den overhovedet kunne trække på festfronten hos Odense Håndbold, der i weekenden kunne fejre klubbens første danske mesterskab og guldmedalje.
Line Mai Hougaard hænger sin hat på, at ikke alle tømmermændene er forbrændt, når Herning-Ikast møder Odense i lørdagens pokalsemifinale.
- Haha, det kan man altid håbe lidt på. Jeg tænker helt sikkert, at de har fejret det danske mesterskab rigtig meget. Men jeg tænker da, at de står 100 procent klar mod os. Ligesom vi selv gør, siger Line Mai Hougaard til Europamester.dk.
[caption id="attachment_142520" align="alignnone" width="372"]
HIH kunne mandag juble over DM-bronzemedaljerne. Foto: ©Photo:M.Andersen[/caption]
Læs også: 14 års guldtørke brudt for kaptajn Kamilla Larsen: – Historien er jo vild
- Det bliver en superfed udfordring for os. Det er nu danmarksmestrene, vi møder. Det bliver megafedt at se, hvordan vi kan byde dem op til dans. De rider selvfølgelig på en rigtig god bølge for tiden.
Frygter I ligefrem at møde dem på nuværende tidspunkt?
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en rigtig god modstander. De er lige blevet danske mestre, og på papiret ser de rigtig gode ud. De har kæmpestore spillere. Men jeg vil ikke sige, at de er en skræmmende modstander.
[caption id="attachment_142127" align="alignnone" width="342"]
Hougaard håber på rester af festen, stadig sidder i håret på Odense-spillerne. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]
- De har vundet en masse kampe. Men vi har også spillet tætte kampe mod dem, så jeg synes, at styrkeforholdet ser rigtig lige ud. Det er to meget lige hold, som jeg forventer spiller en tæt kamp, uddyber hun.
Men det er ikke kun fynboerne, der tropper op til Final 4-stævnet på egen hjemmebane, med selvtilliden i orden.
Læs også: 40 mål fra flyvende hollænder i fire finaler: – Jeg elsker at spille de her kampe, siger Lois Abbingh
I mandags nappede Herning-Ikast bronzemedaljerne lige for øjnene af Team Esbjerg efter tre nervepirrende opgør.
- Vi kommer med utrolig meget selvtillid og med mange gode ting i bagagen. Det betyder rigtig meget for os, at vi vandt de bronzemedaljer. Nu vil vi gøre alt for at byde dem op til dans. Jeg synes, vi står stærkt.
[caption id="attachment_125314" align="alignnone" width="333"]
- Det bliver afgørende, hvis profiler der rammer dagen: Hvem der står bedst i målet, spillet bedst angreb og står bedst i forsvaret. Vi skal også have stoppet deres kontrafase, få lukket ned for deres skytter og selv få afsluttet angrebene på bedst mulig vis.
Læs også: Gyldent hattrick for snart pensionerede Nycke Groot: – En drøm at slutte af på den her måde
- Lykkes det, så er jeg sikker på, vi står med sejren til sidst, slutter Line Mai Hougaard.
Herning-Ikast er forsvarende pokalmestre fra 2020 med en knusende sejr i finalen over netop Odense Håndbold.
I den anden pokalsemifinale møder København Håndbold rivalerne fra Nykøbing Falster.
[caption id="attachment_140542" align="alignnone" width="339"]
Englert skal stå på top, hvis HIH skal vinde. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA. [/caption]