Aalborg-træner står med ny udfordring
Kun Patrick Wiesmach forventes ude resten af sæsonen, mens Mads Hoxer fortsat døjer med knæproblemer, men ventes klar inden længe.
Dermed har Dahl igen mulighed for at råde over en bred og stærk trup – men netop det kan også give udfordringer.
“Det er en strategi for os at sørge for at have mange aktiveret. Ikke nødvendigvis i hver kamp, men over en periode med et par kampe, fordi vi tror på, at vi har så meget kvalitet hos hver enkelt spiller, at hvis de er friske og har power, så har vi virkelig et godt hold,” siger Dahl til TV 2 Nord.
Han understreger dog, at rotationerne ikke altid fungerer optimalt under kampene:
“Det er en stor prioritet for os at holde mange folk til ilden. Men det er ikke nødvendigvis altid en styrke, når det sker i en kamp, for det gør jo, at vi kommer til at bryde noget rytme, og det kan være svært at spille i, når der hele tiden bliver skiftet.”