Tidligere Kvindeliga-profil i fare for at misse VM
Jenny Carlson døjer ifølge Aftonbladet med en stressfraktur i foden.
Det svenske kvindelandshold har fået en alvorlig streg i regningen kort før VM.
Ifølge svenske Aftonbladet har landsholdsprofilen Jenny Carlson, der har en fortid i Ringkøbing, Aalborg og Holstebro, pådraget sig en stressfraktur i foden og risikerer at misse hele eller dele af slutrunden.
Carlson, der nu spiller i Molde, har været ude siden EM-kvalkampen mod Ukraine for tre uger siden. Landstræner Tomas Axnér håber fortsat, at den 30-årige playmaker når at blive klar,
“Lige nu spiller hun ikke, men der findes en plan sammen med vores medicinske team, og forhåbningen er, at hun kan være klar, når mesterskabet begynder, siger Axnér til mediet.
Jenny Carlson har i alt deltaget i seks mesterskaber i træk for Sverige.