LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ingen bekymring: Kun disse to nationer kan true Danmark

Mandag satte landstræner Helle Thomsen navne VM-truppen.

Selvom Helle Thomsen har udtaget en VM-trup uden flere velkendte navne, ser tidligere landstræner Jan Pytlick fortsat store muligheder for Danmark ved den forestående slutrunde i Holland og Tyskland.

“Det er et rigtig godt hold, Helle har udtaget. Der er så meget kvalitet, at Danmark nok skal komme langt,” siger Pytlick til Ekstra Bladet.

Især udtagelsen af to nye stregspillere, Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt, vækker hans nysgerrighed. Han peger på, at Bardrum ikke kan dække midt i forsvaret, og at Danmark derfor skal finde de rette formationer defensivt. Alligevel vurderer han, at valget er velovervejet.

“Jeg vil gætte på, at hun har vurderet, at det er den rette beslutning rent forsvarsmæssigt,” siger han.

Samtidig er han ikke bekymret for, at Althea Reinhardt mangler kamptræning.

“Det er jeg ikke nervøs for. Da jeg trænede hende, kunne hun godt stå udenfor og så gå ind og være skarp. Det har hun gjort mange gange,” siger Pytlick.

Han understreger, at Danmark fortsat har en stærk kerne med spillere som Anne Mette Hansen, Kristina Jørgensen og Mette Tranborg, og han spår holdet en topplacering.

“Jeg synes, niveauet er sådan, at selvom vi mangler den flok, så kan vi godt komme i top tre-fire-stykker,” siger han og tilføjer, at kun Norge og Frankrig for alvor kan true Danmark ved VM.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder