Tumult inden VM-udtagelse: Træner og stjerne skændtes igennem medier hos topnation!
Ungarn har virkelig vind i sejlene på kvindehåndboldsiden - de mange år med gode ungdomsårgange er ved at bære frugt. De ungarske bagspillere er ved at nå en moden alder, og dette kulminerede med EM-bronzen til sidste slutrunde og også en god figur til OL, hvor de viste godt spil.
En af de mere rutinerede kræfter på venstrefløjen, Nadine Schatzl, er udeladt fra bruttotruppen, hvilket ifølge landstræneren skyldes, at hun selv har meddelt, at hun ikke agter at stå til rådighed ved OL i Los Angeles i 2028. Golovin søger at skabe en trup der til den tid har den rutine, der skal til for at skabe et godt resultat - derfor udtalte han til sportal.hu at efter fællles evaluering var de nået frem til at generationsskifte på venstrefløjen hvor Greta Marton, Csenge Fodor og Julia Harsfalvi har vist stor form. Men det mener Nadine Schatzl er direkte løgn og har lavet et opslag, hvor hun skriver, at det er decideret usandt og at hun gerne vil opleve sit tredje OL, ligesom hun gerne vil fortsætte på landsholdet.
Schatzl har i mangeår været førstevalg på venstrefløj og et socialt samlingspunkt for de yngre spillere ligesom hun i Györi har vundet både nationale mesterskaber og Champions League.
I sidste sæson erstattede hun Chloé Valentini i Metz Handball og spillede endnu et Final 4.