LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Jesper Jensen fik ikke den optimale optakt inden mødet med Odense Håndbold

FTC Cargo Hungaria og Jesper Jensen tog i den ungarske liga imod Mosonmagyaróvári KC SE. Kampen var særdeles målfattig og endte 23-15.

Det var mildest talt en grim håndboldkamp de to hold fik afviklet. FTC kom bedst fra start takket være en god indsats af Kinga Janurik i målet, men spillerne fra begge så noget uinspirerede ud. Kampen blev præget af lavt tempo, mange individuelle fejl og dårligt flow i angrebsspillet

Emily Vogel spillede hæderligt for FTC i angrebet i første halvleg, hvor også danske Mette Tranborg fik fuldtid i forsvarsdelen. Efter cirka et kvarters tid fik Tranborg angrebsminutter. Hun scorede det sidste mål inden halvleg, men det var mildest talt et drop fra brasilianske Barbara Arenhart der puffede den ind i mål. 

I anden halvleg kunne Mosonmagyaróvári KC slet ikke finde rytmen i angrebsspillet, Dragan Adzic' hold så særdeles tandløse ud. Men FTC spillerne var sløsede i deres eget angrebsspil, og selvom de var komfortabelt foran, var det ikke kønt at se på. 

Målvogterne var dog virkelig mødt op, trods det faktum at Arenhart var keeper for et totalt overmatchet hold, holdte hun koncentrationen i alle 60 minutter og havde rigtig mange redninger. Det samme havde Kinga Janurik som reelt var den eneste, der kunne være sin indsats fra hjemmeholdet. Undtagelsen, er nok Laura Glauser, der kom ind på 2 straffekast og snuppede dem i overlegen stil. Dejligt var det at se en storsmilende Vilde Ingstad, der fik lidt forsvarsminutter. 

Selvom Jesper Jensen var meget energisk på bænken og i konstant kommunikation med sine spillere og tydelig i sine time-outs kunne han i dag ikke helt vække dem - selvom behovet måske heller ikke var der. Mette Tranborg fik de første tre kvarter i forsvaret som hun slap pænt fra mod en ikke-imponerende modstander, og det sidste og første kvarter i hver halvleg i angrebet. Det blev til 1 mål på 3 forsøg, og desværre også et par tekniske fejl, og nogle dårlige pasninger. 

FTC skal finde en hel anden energi, når de tager imod Odense Håndbold i Champions League, men mon ikke de nok også skal være der. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder