Josephine Nordstrøm har ikke vist sit bedste endnu
Vi fangede Josephine Nordstrøm til en snak om hende spændende skifte i den svenske liga.
Mere om det: Storspillende dansker skifter til svensk danskerklub
Du har spillet en flot sæson i Sverige og det har ført til interesse der gjorde at du kunne komme ud af din kontrakt og skifte til en topklub som Skuru, Var der danske klubber inde i billedet?
"Jeg har egentlig ikke hørt om nogen interesse fra de danske klubber, men jeg synes heller ikke, at jeg har vist mit bedste endnu, det tager tid. Da jeg hørte at Skuru manglede målvogter til næste sæson, så skrev jeg selv til dem, for at høre om der var interesse, og det var der heldigvis."
Du kan se frem til at komme til at spille europæisk håndbold i næste sæson, hvordan har du det med det og har du vægtet det i forbindelse med dit skifte?
"Jeg elsker at spille europæiske, og jeg har prøvet det et par gange før, men det er egentlig ikke det som har vægtet højest. Skuru har et godt træningsmiljø og jeg ser en masse potentiale i, at jeg kan udvikle mig på alle parametre. Jeg håber da selvfølgelig, at vi skal spille europæiske, for det er så fed en oplevelse."
Mange af profilerne i den svenske liga i denne sæson er danskere der er skiftet til sverige for at få mere spilletid, alligevel henter de danske klubber svenske spillere fra den svenske liga til næste sæson. Undervurdere de danske klubber den udvikling de danske spillere har gennemgået i sverige?
"Jeg synes det er ærgerligt, at man ikke prioriterer de danske spillere noget mere frem for de udenlandske, men det er en del af gamet. Men et skifte til udlandet tager tid, før at man præsterer, det kan jeg i hvert fald mærke på mit eget spil."