LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Kvindelandskampe i Europa: God form hos Jesper Jensens FTC-spillere og tidl. NFH-spiller

Tomas Axners mandskab fik i en uofficiel landskamp afskærmet fra offentligheden slået de ungarske bronze-vindere med 33-27. I en anden kamp mødtes de to VM-værter, hvor Holland tog imod Tyskland i Eindhoven. Her vandt hollænderne 35-31 hvor FTC-fløjen Angela Malestein fik sat streg under sin form.

Sverige-Ungarn: 

Svenskerne dominerede fra start og kom foran 20-14 ved halvleg, anført af Tyra Axner, der bombede løs. I 2. halvleg kom ungarerne bedre med, der blev eksperimenteret mindre og Jesper Jensens ungarske stjerne Petra Simon og Katrin Klujber fik kombineret sig til flere scoringer. Svenskernes greb om kampen kunne de dog ikke helt fravriste og ungarerne led et nederlag på 33-27. 

Topscorer for Sverige blev tidligere NFH-spiller og nuværende Metz-spiller Tyra Axner. Ikasts unge talent, Thea Kyllberg, der har haft en forfærdelig start og endnu ikke scoret for den midtjyske klub i en officiel kamp, nød at være i andre omgivelser lignede det - den unge spiller fik sat 4 mål ind. Hos ungarerne var Petra Simon flittigste målscorer med 5 mål efterfulgt af den nye kaptajn Katrin Klujber. 

Holland-Tyskland:

I Eindhoven spillede de to VM-værter Holland og Tyskland også træningskamp. Hollænderne vandt sikkert 35-31, da de ifølge den tyske holdleder “Ikke kiggede til højre eller venstre, men bare gjorde deres arbejde”. Især FTC-fløjen Angela Malestein var helt forrygende med 5 mål på 5 forsøg indenfor 15 minutter, men også Györ-stjernen Dione Housheer boltrede sig i angrebet. Kampens deltaje blev mellem hende og Larissa Nusser, der elegant udførte en smuk vipkombination. Dette var i øvrigt Nussers kamp nr. 100 - tillykke med jubilæet. 

Hos tyskerne var det unge Nina Engel flittigst scorende med 8 mål, efterfulgt af Alina Grijseels med 7 scoringer. Tyskernes store styrke er at mange bagspillere kan byde ind, men det kan også være deres svaghed. Udefra set er det svært at lure hierakiet i gruppen, og skiftende bagspillere gør det godt i deres landskampe, men det er svært at lure hvilken spiller, der er den egentlige leder på banen og måske også hvad grundkonceptet er. Nogle gange har man set, at tyskerne falder helt sammen. De har mange forskellige værktøjer, men værktøjskassen er næsten for stor - og på landsholdsniveau hvor tiden er knap, er repetitioner vigtige. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder