Det danske kvindelandshold er endnu en gang blevet ramt af usikkerhed omkring flere spillere ved starten på en samling.
Mie Højlund døjer med rygproblemer, mens Elma Halilcevic også har haft problemer op til samlingen. Derfor har Helle Thomsen i første omgang indkaldt Emma Ytting fra København som træningsspiller frem til onsdag.
Landstræneren venter samtidig på en endelig status på Højlund.Situationen er langt fra ny for Thomsen, der flere gange har været nødt til at ændre i sin trup kort før eller under en samling.
“Jeg tror, jeg er begyndt at vænne mig til, at der altid er et eller andet. Vi bruger fokus på dem, der er her, og ikke dem, der ikke er her,” siger Helle Thomsen til TV 2 Sport.
Hun understreger samtidig, at landsholdet efterhånden har lært at være fleksibelt og klar til at ændre i truppen, når skader eller andre problemer opstår. Og særligt i forhold til at løse problemerne løbende, har Helle Thomsen vist sig at være særdeles dygtil – meget omstillingsparat, og ikke bange for at udfordre holdet ved anskue tingene en smule anderledes.
Det bliver særligt vigtigt i den kommende periode, hvor Danmark både skal spille Golden League og samtidig nærmer sig den endelige EM-udtagelse.




























