Sander Sagosen håber på at kunne bidrage ved weekendens Final4
For blot to dage siden blev Sander Sagosen præsenteret i Aalborg Håndbold. I dag kan han komme i kamp, når Santander Cup Final4 løber af stablen.
Den tilbagevendte norske stjerne har deltaget i træningerne på lige fod med de andre Aalborg-spillere og i følge TV2 Nord så det ud til, at Sagosen straks følte sig hjemme. Han fik trænet, snakket og hygget sig med de andre spillere, hvor særligt samarbejdet med Henrik Møllgaard var i fokus.
Sander Sagosen har tidligere spillet i Aalborg Håndbold og har indtil videre tidligere spillet sammen med 10 af Aalborg-spillerne. Efter træningen fortalte han også til TV2 Nord, at han bestemt er klar til weekendens Final4 og at han håber på at kunne give sit bidrag.
Aalborg Håndbold møder Sønderjyske Herrehåndbold lørdag kl. 16:00 i semifinalen. Søndag venter enten Bjerringbro-Silkeborg eller Grindsted i finalen eller 3.-4.-pladskampen.