Lunde gjorde arbejdet færdigt - videre i European League! Nu venter svær modstander!
Katrine Lunde og ZRK Crvena Zvezda, i gamle dage kaldet Røde Stjerne i danske folkemunde, slog Spono Eagles fra Schweiz begge gange i weekendens første kvalifikationsrunde til gruppespillet i European League!
Spono Eagles havde solgt deres hjemmebanefordel til serberne og derfor blev begge kampe afviklet i Serbien med en dages mellemrum samme weekend. Første kamp vandt serberne med hele 14 mål, og der skulle altså et mirakel til for at schweizerne kunne vende det i andet opgør. Miraklet udeblev og serberne vandt skam også andet opgør med 29-24.
Dermed er Katrine Lunde videre til næste runde, hvor serberne skal møde Esztergom fra Ungarn som blev nr. 4 i den ungarske liga, og bliver ledet af den tidligere mangeårige FTC-træner Gabor Elek. Ezstergom rummer flere rutinerede højtprofilerede spillere fra FTC-storhedstiden som Zita Szucsanszski og Szandra Szöllösi-Szasik, den franske landsholdsback Emma Jacques og det unge talent Lea Farago, der har fået debut for det ungarske landshold.