LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Magnus Saugstrup undgår kaos: Rigtig glade

SC Magdeburg skal ikke rejse langt for at spille pokalkamp midt i et tæt program, og det skaber glæde i klubben.

SC Magdeburg står midt i et tætpakket program mellem Bundesliga og Champions League.

Og så har man midt i det hele også en pokalkamp, men cheftræner Bennet Wiegert ser positivt på det kommende pokalopgør mod Dessau-Roßlauer HV.

"Det er endda et Sachsen-Anhalt-derby i pokalen. Vi er virkelig glade for lodtrækningen, fordi den i en tæt uge sparer os for en masse rejsebesvær,” siger Wiegert ifølge Handball-World.

Den danske landsholdsprofil Magnus Saugstrup og resten af SCM-holdet har et hårdt program med tre kampe på otte dage, heriblandt møder mod Leipzig, Eurofarm Pelister og Hannover-Burgdorf.

Wiegert ser dog også det lokale derby som en mulighed for at samle fansene: 

"Jeg glæder mig selvfølgelig og håber, at mange tilskuere i ferien finder vej til Anhalt-Arena – også dem, der ikke kun støtter Dessau, men også os. Sachsen-Anhalt er også vores fanområde.”

Skulle Magdeburg – der tidligere har spillet flere europæiske kampe i Dessau – vinde pokalopgøret, venter en udekamp mod TV Großwallstadt den 5. november.