LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Rikke Hørlykke droppede ud: Her gik hun all in på håndbold

Rikke Hørlykke var ikke gammel, da hun fandt ud af, at hun ville gå benhårdt efter en håndboldkarriere.

Hvad lavede du, da du gik i 9. klasse?

Det er alligevel nok de færreste, der droppede ud af skolen for at jagte en karriere som professionel atlet. 

Men det var præcis det, som Rikke Hørlykke gjorde, det fortæller hun i DR-podcasten 10-20-30.

Her kommer den tidligere håndboldstjerne ind på, hvordan det hele startede:

"Jeg tror, at jeg er 14-15 år, da jeg ligesom tager et bevidst valg om, at det der håndbold, det vil jeg gerne prøve at leve af. Der søger jeg ind på Team Danmarks gymnasium selv. Min mor og far vidste overhovedet ikke, hvad man skulle, men det fandt jeg ud af selv," siger Rikke Hørlykke i podcasten.

Hun droppede ud af 9. klasse, og inde på banen kunne hun godt mærke, at hun kunne noget særligt.

"Jeg var meget målrettet. Jeg var måske ikke den med det allerstørste talent, men man kan også nå langt med vilje og dedikation. Jeg var jo ikke to meter høj og skød som en hest sparkede ligesom andre af mine kammerater. Til gengæld havde jeg en forståelse for spillet og kunne se situationer, som andre ikke kunne se," lyder det fra Hørlykke.

Rikke Hørlykke lærte meget af sin mor, der også havde spillet håndbold, og hun kan mærke, at hun også har givet nogle af styrkerne videre til sine børn.