Györ befinder sig i økonomiske problemer, og klubben har allerede bedt flere af sine største profiler om at acceptere en lønnedgang.
Cheftræner Per Johansson sætter nu ord på situationen over for Aftonbladet og peger på, at problematikken rækker længere end blot Györ.
“Økonomien er selvfølgelig central for at drive sport på højeste niveau. I sidste ende handler det om, hvordan ungarsk elitesport skal finansieres i fremtiden, og der er mange, der venter på et svar,” siger Per Johansson til Aftonbladet.
Om han selv er klar til at gå ned i løn, ønsker svenskeren ikke at svare på endnu. Han understreger samtidig, at han ikke har planer om at forlade Györ før udløbet af sin nuværende kontrakt efter næste sæson.
Den økonomiske situation skaber dermed fortsat usikkerhed omkring en af europæisk kvindehåndbolds absolut største klubber.




























