Mie Augustesen: Nu kunne jeg ikke længere leve med smerterne
Herning-Ikast Håndbold vil være uden fløjspilleren Mie Augustesen i den første tid i den nye sæson.
Den 30-årige venstrefløj pådrog sig en fodskade i sidste sæson, og da smerterne ikke drev over, så besluttede hun sig for at nok var nok.
Derfor besøgte hun en specialist i Silkeborg, som har givet hende en trist melding. Pause i 2-3 måneder.
"Jeg har haft ondt i foden i de seneste fire måneder. Nu kunne jeg ikke længere leve med smerterne", siger Mie Augustesen til Herning Folkeblad
Mie Augustesen vil derfor sidde på tilskuerrækkerne, når Herning-Ikast Håndbold spiller deres første betydende kamp den 22. august, når de tørner sammen med Ajax København i 1/8-finalerne i Santander Cuppen.
[caption id="attachment_64689" align="alignnone" width="407"]
