LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Per Jessen

Tysk hovedpine inden EM-kval

Skadesproblemer driller det tyske herrelandshold inden de kommende EM-kvalifikationskampe imod Østrig.

Det tyske landshold er samlet i Hannover inden kampen på torsdag i Wien, men tyskerne risikerer at skulle mangle flere nøglespillere.

Profilen Renars Uscins er tvivlsom, da han er småskadet og først skal cleares efter en scanning. Skadet er også holdkammeraten i Hannover-Burgdorf, Justus Fischer.

Og så er playmaker Juri Knorr efter en infektionsssygdom åbenbart heller ikke helt ovenpå endnu. Derfor har landstræner Alfred Gislason indkaldt Miro Schluroff fra VfL Gummersbach.

- Det ændrer ikke på vores kommende opgaver. Vi har to svære kampe imod Østrig torsdag og lørdag, hvor vi vil gøre vores bedste, siger den tyske landsholdsmanager Benjamin Chatton ifølge bild.de.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder