LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Polman i vild duet med tidligere fodboldstjerne: Jeg siger undskyld på forhånd

Den hollandske håndboldstjerne Estavana Polman, der danner par med den tidligere fodboldstjerne Rafael van der Vaart, viste nye talenter frem, da hun i weekenden gik på scenen med fodboldikonet Wesley Sneijder.

Anledningen var en efterfest i forbindelse med et velgørenhedsevent arrangeret af Van der Vaart, hvor flere tidligere storspillere var samlet til en padel-turnering. Sneijder og Polman tog efterfølgende mikrofonerne og leverede et duet med den hollandske klassiker »Kleine Jongen« af André Hazes.

Før Estavana Polman satte gang i sangen, advarede hun dog publikum med et glimt i øjet:

“Jeg siger undskyld på forhånd,” sagde hun ifølge Sportnieuws.nl, inden duoen kastede sig ud i nummeret.

Wesley Sneijder havde dog fuld kontrol over, hvad optrinnet kunne føre med sig.

"Syng med – kameraerne kommer. I morgen er det her overalt, både på Shownieuws og RTL Boulevard, konstaterede den tidligere hollandske landsholdsprofil smilende.

Også Rafael van der Vaart gav lidt vokal støtte til de to, da han sluttede sig til på scenen undervejs i nummeret.

Polman, der netop har afsluttet sæsonen med Rapid Bucuresti i Rumænien, nød tydeligvis den afslappede stemning efter en lang håndboldsæson. Hun håber senere i år at kunne repræsentere Holland ved VM på hjemmebane – et mesterskab hun allerede har vundet én gang før, i 2019.

Mens det stadig er usikkert, hvor langt sangkarrieren rækker, viste Estavana Polman sammen med Wesley Sneijder, at hun også kan levere på en scene uden for håndboldhallen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder