LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Landin advarer: Vi var håbløst bagud sidst

Når Aalborg Håndbold søndag klokken 16.00 spiller den første DM-semifinale mod TTH Holstebro, er det med stor respekt for midtjyderne, som flere gange tidligere har drillet nordjyderne.

Det fortæller Aalborg Håndbolds målmand Niklas Landin til TV2 Nord.

“Det er den første knald-eller-fald kamp, og semifinalen er altid en svær størrelse, da vi nu begynder på nul igen. Sidst de var på besøg, vandt vi kun med en enkelt til sidst, selvom vi egentlig var bagud hele kampen. Vi forventer derfor en utrolig svær kamp,” siger Niklas Landin.

Han peger samtidig på, at TTH Holstebro flere gange tidligere har voldt problemer for Aalborg, selvom nordjyderne i sidste ende har hentet sejrene.

“De har ikke ligget supergodt til os. Selvom vi har fået fire point mod dem, har vi været håbløst bagud begge gange, og vi har stor respekt for dem,” understreger Landin.

Semifinalen mellem Aalborg Håndbold og TTH Holstebro spilles i Sparekassen Danmark Arena søndag klokken 16.00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder