LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Nikita van der Vliet: En dejlig modtagelse

DM-sølvvinderne fra Odense Håndbold hentede onsdag aften deres fjerde ligasejr på stribe.

På udebane tørnede Ole Gustav Gjekstads tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Nykøbing Falster Håndboldklub, da de to mandskaber krydsede klinger i 4. spillerunde i Kvindeligaen.

I Spar Nord Boxen fik de blåblusede odenseanere en særdeles fremragende start på kampen, hvor der allerede efter knap elleve minutters spil stod 0-11 på måltavlen.

Herfra kørte fynboerne kampen sikkert hjem, og efter 60 minutters spil kunne de glæde sig over to point til ligakontoen efter en sikker sejr på 22-30.

Se kampen i tal herunder:

Nykøbing Falster Håndboldklub: Mona Obaidli 5, Caroline Aar 5, Ayaka Ikehara 4, Tyra Axner 3, Lærke Nolsøe 2, Alberte Kielstrup 1, Moa Högdahl 1, Stine Eiberg 1.

Odense Håndbold: Dione Housheer 8, Elma Halilcevic 6, Maren Aardahl 5, Mie Højlund 4, Thale Deila 2, Ragnhild Valle Dahl 2, Nikita Van Der Vliet 1, Larissa Nusser 1, Nina Dano 1.

For Odense-hollænderen Nikita van der Vliet var opgøret et specielt et af slagsen, da hun stod ansigt til ansigt med sine tidligere holdkammerater.

Hør med i videoen herunder, hvor hun sætter et par ord på kampen:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder