LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

Norge skal spille med regnbue på tøjet: Reistad er meget stolt!

Henny Reistad er meget stolt over, at de norske landshold skal spille med regnbue på tøjet.

For en uges tid siden præsenterede Norge deres nye landsholdstrøjer, og i dag kan de så også præsentere deres nye tredje trøjer, der er ret specielle.

Det er en hvid trøje, men på ærmerne og nederst på trøjen er der elementer af regnbuens farver, der skal være med til at sende et klart budskab.

Det norske håndboldforbund og de norske landshold vil nemlig vise, at man står sammen i kampen for inklusion og mangfoldighed.

Anførerne for det norske herre- og kvindelandshold har været med til at udarbejde trøjerne, og Henny Reistad der er anfører for kvindelandsholdet er stolt af, at de nu skal spille med regnbuen på deres trøjer.

- Jeg er meget stolt af at kunne spille i det sæt. Inklusion og mangfoldighed er noget, jeg personligt værdsætter. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er med til at rette fokus mod det, både nationalt og internationalt, siger Reistad til det norske håndboldforbunds hjemmeside. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder