Odense-keeper: - Hver gang vi spiller her, så skal vi vise at vi er bedst
Fynboerne tørner onsdag aften sammen med Skanderborg Håndbold.
Odense Håndbold tager i aften imod Skanderborg Håndbold i Sydbank Arena, når de unge talenter fra øst møder de mange landsholdsspillere fra Odense i 17. spillerunde af Kvindeligaen.
Skanderborg har gennemgået en markant udskiftning i truppen med otte nye spillere, men har stadig formået at overraske og ligger aktuelt på 10. pladsen.
Odense har endnu aldrig tabt til Skanderborg i ligaen, og keeper Andrea Nørklit Jørgensen tror da også på en sejr,
"Vi skal fra start af klø på og spille vores eget spil. Vi spiller på hjemmebane, og hver gang vi spiller her, så skal vi vise at vi er bedst, og det betyder også at vi skal være koncentreret igennem 60 minutter." fortæller hun til klubbens hjemmeside.
Kampen fløjtes i gang kl. 18.30