Oliver Klarskov sætter ord på skiftet til Nordsjælland Håndbold
Efter mange sæsoner i TMS Ringsted skal den 26-årige playmaker Oliver Klarskov Knudsen fra næste sæson tørne ud for Nordsjælland Håndbold i den bedste danske herrerække.
Hvorfor faldt valget på netop Nordsjælland?
"Jeg synes, at Nordsjælland de sidste mange år har vist at de vil være en fast del af ligaen, og har igennem et godt trænings miljø, gode rammer omkring holdet og hårdt arbejdet, bevist dette. Derfor har jeg valgt at skulle spille i NH, for det er nogle af de ting jeg selv søger som spiller og menneske", siger Oliver til Hbold.
Oliver og resten af NH-mandskabet har fuld gang i forberedelserne frem mod den nye sæson.
Hvad har du arbejdet på i løbet af sommeren?
"Har arbejdet meget på min fysik og at få mine skavanker helt hæk. Døjede meget af sidste sæson med forskellige skader, så det har jeg brugt tiden fra jeg var færdig i TMS og til vi startede i NH med at arbejde på", fortsætter Klarskov
Nordsjælland spiller første betydningsfulde kamp d. 26. august mod KIF Kolding i Santander Cuppen, hvor der er en kvartfinale på spil.