Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Perfekt timing: Vigtig dansk profil har fået selvtilliden tilbage

OL har for Mie Højlunds vedkommende på tidspunkter været helt oppe i himlen og på andre tidspunkter helt nede i helvede. En ordentlig omgang blandede bolsjer for én af Danmarks vigtigste spillere.

LILLE STADIUM (LILLE, EUROPAMESTER.DK): Men Odense-bagspilleren har ganske godt nyt at berette kort før OL-kvartfinalen tirsdag morgen mod Holland. 

Efter nogle svingende præstationer så er 26-årige Højlund ved at have genfundet fordums styrke, og det må siges at være ganske fin timing, hvis det på banen viser sig at holde stik:

- Nu har vi haft en god træning og fået taktiske ting på plads. Vi har fundet hinanden angrebsmæssigt. Jeg står selv okay. Jeg har kæmpet med timing i mit spil, som jeg synes er kommet mere og mere, som turneringen er skredet frem. Jeg står et fint sted. Jeg håber, at kampen mod Holland bliver dagen, hvor jeg kan gå all in på mit eget spil, siger Mie Højlund til Europamester.dk og fortsætter:

- Jeg har i hvert fald spillet mig op i løbet af turneringen. Jeg tror, at min selvtillid er, hvor den skal være. Men det er på et kollektivt niveau, vi skal vinde kampen. Jeg tror, at vi alle skal levere noget individuelt for at vinde kampen.

Mie Højlund har et stort kendskab til en bred vifte af de hollandske spillere, som hun har spillet sammen med i Odense Håndbold. Det tæller blandt andre profiler som Lois Abbingh, Dione Housheer, Nikita van der Vliet, Bo van Wetering og Yana Ten Holte:

- Holland er et enormt stærkt hold, der kommer med meget fysik. Der er enormt meget fart, og de har rigtig meget spilforståelse. De rammer højt på rigtig mange parametre. Vi har rigtig stor respekt for det, de kommer med. De spiller godt. 

- Hvem er favoritter?

- Det har jeg svært ved at svare på. Jeg tror, det bliver en meget tæt på kamp, slutter Mie Højlund.

Vi skal fire landskampe og fem år tilbage for at finde den seneste danske sejr over Holland. Det seneste møde endte med en hollandsk sejr på 28-21. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER