LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ringer alarmklokkerne? Træner bekymret over Reinhardt udgik med skade

Althea Reinhardt fik et uventet og bekymrende tilbageslag, da hun lørdag måtte udgå blot tre minutter inde i sit comeback for Odense Håndbold mod slovenske Krim i Champions League.

Landsholdskeeperen har været ude i næsten to måneder med en knæskade, men comebacket fik en brat afslutning, og cheftræner Jakob Vestergaard frygter, at problemet kan være alvorligt.

“Mavefornemmelsen er ikke god,” siger Vestergaard til Fyens Stiftstidende.

Planen var ellers, at Reinhardt skulle have haft en kontrolleret genindtræden i kampformen.

“Tanken var, at hun var klar til at spille ti minutter, og det var derfor, hun kom på banen med ti minutter igen. Men der var et eller andet med knæet, som gjorde, at hun var nødt til at komme ud,” forklarer Odense-træneren.

Spørgsmålet er nu, om det kan få konsekvenser i forhold til den kommende VM-slutrunde, som Althea Reinhardt er udtaget til. Ringer alarmklokkerne hos Helle Thomsen? Tidligere har hun fortalt , at hun har planen klar, hvis Reinhardt ikke er klar.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder