Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Simon Hald om aftenens topbrag mod BSH

I aften venter et brag af en topkamp, når Aalborg Håndbold tager imod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. De to hold mødes kl. 19.00 i Sparekassen Danmark Arena.

Aalborg Håndbold skal forsøge at rejse sig efter søndagens skuffende et måls-nederlag til Mors-Thy. Nu venter BSH med en Rasmus Lauge i absolut topform.

Simon Hald tror på, at de danske mestre fra Aalborg Håndbold kan rejse sig og præstere bedre mod BSH:

“Jeg forventer, at vi formår at komme med meget mere energi og meget bedre spil end vi gjorde i søndags. Vi skal først og fremmest minimere vores personlige fejl og så vi skal være bedre med bolden,” sagde han til klubbens hjemmeside.

Simon Hald fortæller også, at holdet er opmærksomme på, at BSH stiller med et hold i topform, hvor særligt Rasmus Lauges seneste præstation med hele 16 mål, er et tema, hvis Aalborg Håndbold skal slå BSH. Udover Rasmus Lauge nævner Hald også Anders Zachariassen og Nikolaj Læsø, som også spiller på topniveau i øjeblikket. 

Men ifølge Simon Hald er planen for sejr over BSH klar:

“Vi skal stå kompakt i forsvaret, ramme dem på den rigtige højde i mand-til-mand duellerne – og så tror jeg også vi har kvaliteten til at stoppe dem. Samtidig skal vi kunne hjælpe Fabian Norsten i målet noget bedre, ligesom vi også har haft god succes med kontrafasen af vores spil, så vi vil gerne ud og løbe med dem, så vi kan fortsætte de gode takter i den del af spillet,” fortæller Hald til Aalborg håndbolds hjemmeside.

Slutteligt beskriver han den enorme betydning det har, at Aalborg Håndbolds fans bakker op. Der er stort set udsolgt til aftenens topbrag og der er ingen tvivl om, at fansene også har betydning for udslaget:

“Vores loyale fans er ofte med til at skubbe os det sidste stykke vej mod en sejr, så de er utrolig vigtige,” siger Simon Hald.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER