Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Morten Pedersen

Skadet Aalborg-profil mangler fremgang: Tager det dag for dag

Thomas Arnoldsen erkender, at det ikke går så godt med ham, som de havde håbet.

Aalborg Håndbold led sæsonens første nederlag søndag aften, da de tabte med 35-34 til Mors-Thy, og det var også et lidt amputeret Aalborg-hold, der stillede op til kamp.

Her måtte de nemlig undvære profiler som Niklas Landin, Henrik Møllgaard, Lukas Nilsson og Thomas Arnoldsen. For sidstnævntes vedkommende blev han skadet i kampen mod Fredericia forrige weekend, som Aalborg vandt med 32-26.

Derfor var Arnoldsen heller ikke med, da Aalborg spillede mod Mors-Thy søndag aften, og efter kampen kunne han fortælle til TV2 Sport, at det ikke går så godt med hans ankel, som de havde håbet på.

- Det går måske ikke så godt, som vi lige havde håbet på. Vi tager det lidt dag for dag, og så ser vi, hvordan den har det, men den var ikke klar til at spille i dag, sagde Arnoldsen til TV2 Sport efter kampen.

Arnoldsen siger videre, at han ikke ved, hvornår han kan spille igen, men at den første melding var omkring to-tre uger.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER